![]() |
![]() |
|
|
|
||
| Anmeldelse |
Tekst-version |
|
|
|
||
Morgenavisen Jyllands-posten
• 21. december 2003![]() Morgenavisen Jyllands-posten 21. december 2003 Jul i stjernernes tegn NYE BØGER Af BODIL KROGH Kun en tåbe frygter ikke julen. Der skal hygges, der skal spises og der skal tilbringes tid med familien. Jo, der ligger mange farer gemt i julens fridage. På et tidspunkt er det ikke nok med en funktionsdygtig fjernbetjeningsfinger, Matadorspillet er slidt op, Trivial Pursuit har splittet og hvem gider spille Sorteper? Her kommer Aschehoug ind med to bøger, der med garanti vil lægge beslag på timer - ikke blot i juledagene men formentlig i hele det kommende år. To af tidens hotte spåfolk, håndlæseren Anne Marie Danefeldt og astrologen Christian Borup, har hver skrevet en bog om deres felt. Håndlæsning for nysgerrige og astrologi for nysgerrige. Og hvem er ikke nysgerrig? Selv fornægterne er nysgerrige. Hvem har ikke siddet med ugebladenes små astrologibøger eller kiromantikhæfter (håndlæsning) og leget med den del af verden? Her er så to bøger, der ikke giver sig ud for at uddanne nogen i noget som helst, men til en vis grad mætte vores nysgerrighed. Der er i begge bøger masser af oplysende og støttende illustrationer og eksempler, og man skal ikke langt ind i håndlæsningsbogen, førend man begynder at studere sin egen hånds facon, er den firkantet, spadeformet, oval? Hvordan ser livslinjen ud, og hvor mange "armbånd" har man. Og hvad betyder det? Og stjernerne og planeterne - jamen hvordan kan de have nogen som helst indflydelse på, hvordan jeg er? Det er utrolig underholdende, og de to forfattere virker meget sympatiske og ikke spor hokuspokusagtige, som man har haft lejlighed til at konstatere bl.a. i fjernsynets program "Den 6. sans". Anne Marie Danefeldt, Håndlæsning for nysgerrige, 84 sider, 169 kr. Christian Borup, Astrologi for nysgerrige, 192 sider, 249 kr. begge fra forlaget Aschehoug. UNDERHOLDNING - Der er underholdning til hele julen - og det kommende år - i de to "nysgerrig-"bøger om håndlæsning og astrologi. |
||
|
|
|
|