| Parløb
med Mars og Venus Af Britta Mørk |
![]() |
|
| Det
er blevet forår.
Hvad enten vi er mennesker eller dyr inspireres vi af solen og lyset til at søge ud af vore huler, efter vinterens mørke og indendørshygge. Et af mine forårstegn er duernes parringsleg
på min terrasse. Bedst som jeg sidder og læser, afbrydes min
koncentration af en velkendt kurren: En duehan er i færd med at gøre
kur til sin udkårne. |
![]() |
|
![]() |
Når
en duehan forsøger at gøre indtryk på en duehun, puster han
brystkassen op til noget i retning af dobbeltstørrelse, mens han kurrer
højlydt i et forsøg på at fange hunnens opmærksomhed. Som spillet
byder, tripper hun rundt i behørig afstand, og virker så tilpas
uinteresseret, at han opfordres yderligere til at demonstrere sine
færdigheder.
Lykkes det ham, at overbevise hende om, at han er den bedste han,
blandt duehanner, giver hun ham signalet, hvorpå de begge flyver væk
sammen, antagelig, for at udøve den mere private del af parringslegen,
uden min nysgerrige medvirken. |
|
| Som
kønsvæsner betragtet er dyr og mennesker grundlæggende ens. Man
behøver bare at gå en tur på "Strøget" for at se duernes
adfærd gentaget blandt menneskene.
Ganske vist har menneskehanner utallige måder at "puste sig op" på, og menneskehunner lige så mange måder at spille kostbar og udvælge på. Men dette betyder ikke forskelle - kun variationer over det samme tema. Og ser vi på de planeter, der specifikt styrer vores køn, er det helt forståeligt. Mars styrer det maskuline princip, og Venus det
feminine både for dyr og mennesker. |
![]() |
|
Mændene og Mars I en kvindes horoskop viser Mars hvem - hvilken type mand - hun føler sig tiltrukket af. I en mands horoskop en mands horoskop symboliserer Mars hans begær, og det tegn hans Mars befinder sig i beskriver på hvilken måde, han vil "spille med musklerne" i et forsøg på at forføre den kvinde, han begærer. Jeg vil ganske kort give mit bud på
Marsmændenes forskellige virkemidler: |
||
Mænd med Mars i ildtegn Mars i ildtegn er visuel, så når han har en flot pige i kikkerten, FORESTILLER han sig et bestemt resultat og handler på baggrund af denne forestilling. |
||
![]() |
Mars
i Vædder-manden vil eksempelvis FORESTILLE sig, at han suser ud ad motorvejen i sin røde sportsvogn, mens hun sidder ved hans side og stråler af beundring, hver gang han - modigt - overhaler alle de andre undermålere på motorvejen. |
|
| Mars
i Løven-manden FORESTILLER sig hendes beundring af HAM, idet han generøst overdænger hende med gaver og blomster. |
![]() |
|
![]() |
Mars
i Skytten-manden FORESTILLER sig at vide, at hans fremragende vid og udsyn, fremført med entusiasme og store armbevægelser, får enhver kvinde til at falde i armene på ham. |
|
Mænd med Mars i jordtegn Mars i jordtegn har den fuldstændige modsatte fremgangsmåde. Hvor jagten - for ildtegnene ofte er mere interessant end byttet, ville jordtegnene foretrække at springe den del af spillet over og gå direkte til sagen - den SANSELIGE del, da de er motiveret af deres sanser. Men den metode kommer de sjældent nogle vegne med, og endelig er det jo muligt at forene det nyttige med det behagelige. Så jordtegnene
indleder derfor ofte et forhold med et måltid mad. |
||
| Mars i
Tyren-manden inviterer på et godt spisested.
Mars i Jomfruen-manden har studeret kogebogen og laver selv maden, og afslår endog hendes tilbud om hjælp med opvasken (hvis han er rigtig vild i varmen). Mars i Stenbukken-manden... |
![]() |
|
|
lufttegn Mars i lufttegn, er udadvendte, ligesom ildtegnene, men hvor ildtegnene forsøger at gøre indtryk via AKTIV HANDLING, er lufttegnenes metode KOMMUNIKATION - de snakker. Engang da jeg
- diskret - forklarede en ung fyr med Mars i Tvillingerne, om
denne forførelsesmetode, viste der sig omgående et forklarelsens lys i hans
ansigt, idet han udbrød: Årh, du mener, at jeg snakker mig i bukserne på
pigerne?
Ja, det var nøjagtig det jeg mente. Mars i lufttegn bruger kommunikation som
forførelsesmiddel. |
||
|
Mars i Tvillingerne-manden udbreder sig om alt mellem himmel og jord. Mars i Vægten-manden stiller ind på partnerens bølgelængde, og afvejer diplomatisk sin konversation efter hende. Mars i Vandbærer-manden giver udtryk for sin enorme sympati for de sultne børn i Afrika, og forklare alle de 30 løsningsmodeller han har udtænkt og som han ville udføre, hvis bare Afrika ikke var så langt væk. |
![]() |
|
|
Mænd med Mars i vandtegn Mars i Vandtegn er dem der gør kur på den mindst synlige måde. Men når de føler begær for en kvinde (og følelsen er en betingelse for disse marsmænd) vil de "spille med musklerne" på en meget passiv og indirekte måde. |
||
|
Mars i Krebsen udtrykker beskyttertrang og viser omsorg, f.eks. ved at låne hende sin jakke, hvis hun fryser. Mars i Skorpionen? Det er en hemmelighed, som han ikke røber, men tilsyneladende gør han ikke noget, og behøver det heller ikke. Hans udstråling er så stærk, at kvinderne sværmer om ham, som bier omkring en honningkrukke, så snart han træder ind i et lokale. Mars i Fiskene skriver digte til sin udkårne, medmindre han er det
misforståede geni. I så fald sidder han på et værtshus og græder over sit
forspildte liv - og - hvor utroligt det end lyder, så virker denne
fremgangsmåde forførende på et utal af kvinder. |
![]() |
|
Mænd og Venus |
||
|
Venus er - som nævnt - den feminine modpol til Mars. Det vil sige, at Venus - i modsætning til Mars - er passiv og forsøger at TILTRÆKKE det hun ønsker, fortrinsvis ved hjælp af sin påklædning, frisure, makeup, og ved sin væremåde. Eksempelvis vil Venus i ildtegn klæde sig, og opføre sig på en opsigtsvækkende måde i modsætning til Mars i ildtegn, der som nævnt HANDLER aktivt. Sagt på en anden måde er Venus "væren", mens Mars er "gøren". I en mands horoskop viser hans Venustegn, hvilken type kvinde, han føler sig
tiltrukket af - hvem, der vækker hans begær... |
![]() |
|
Parløb med Mars og Venus |
||
| Ifølge ovennævnte er Mars og Venus, som skabt for hinanden. Og netop denne
følelse har en mand og en kvinde, der er forelsket i hinanden.
De føler sig som skabt for hinanden, og denne følelse fører til ønsket om at bekræfte deres enestående kærlighed i kirken, med løftet om at elske og ære hinanden resten af livet, og - da de jo har det så vidunderligt sammen, hvad skulle der så, på nogen mulig måde være i vejen for det?
|
![]() |
|
![]() |
Ja, hvad? For et eller andet må der jo komme i vejen, endda i det fleste
tilfælde, skilsmissestatistikkerne taget i betragtning. Og advokater,
psykoterapeuter og astrologer vil da også vide, at de fleste problemer, som
klienterne klager over er, parforholdsproblemer.
Kvinderne klager over mændene,
og mændene klager over, at kvinderne klager over dem, og at de ikke gider at
have sex med dem- og selvom tandpastatuben og toiletbrædtet (det der, som
mændene glemmer at slå ned) ofte bliver nævnt, er det næppe her, at hunden
ligger begravet. |
|
|
Når Mars og Venus går til altret og siger ja, tror de begge, at de siger
ja, til det samme - til ægteskabet. Det gør de naturligvis også. Sagen er
bare, at Mars og Venus har vidt forskellige forventninger til ægteskabet - men
de TROR, at de forventer det samme. Det gør de bare overhovedet ikke. |
||
Hvad forventer Mars? Mars er målrettet, og med hendes ja i kirken, har han nået sit mål: Han har VUNDET hende, hvilket jo var hele formålet med hans kurmageri. Nu kan han så rette sin energi mod andre mål, og de vil som regel være
arbejdsmæssige. |
||
|
Ellers har han i øvrigt ikke gjort sig særlig mange overvejelser, omkring samlivet - udover at han glæder sig til at kunne slappe af på hjemmefronten (kurmageri er voldsomt anstrengende) og slappe af, betyder for ham, at lade brystkassen falde ned i mavehøjde igen, og skifte kontortøjet ud til kondibukserne med hængerøv. Og så eller læse sin avis i ro og mag. Jo, og så lige en ting til. I sit stille sind håber han, at nu - hvor hun
hele tiden er indenfor rækkevidde, så er sex også hele tiden indenfor
rækkevidde - og måske endda uden alt for meget af detder krævende forspil. |
![]() |
|
Hvad forventer Venus? Hun forventer, at blive gift med ham, der gør kur til hende. Hun TROR, at han er sådan - og vil vedblive med at være sådan. Med andre ord forventer hende, der er faldet for Mars i Vædderen, at de - når de bliver gift, ikke bare vil suse ud af motorvejen tre gange om ugen, men hele syv gange. Og hende, der bliver kurtiseret af en Tyremars forventer, at de - når de er blevet gift, spiser ude syv gange om ugen o.s.v. Hele hendes baggrund for at sige ja, skyldes denne forventning om - endnu mere tid sammen, på samme romantiske måde. Hendes forventning er at forlænge romantikken til et langt nu - uden
afbrydelser. |
||
| Heraf fremgår, at de første gnidninger i samlivet opstår i samme øjeblik
at Vædder-Mars udskifter sin røde sportsvogn, til en mere praktisk model, og
Tyre-Mars giver udtryk for, at han foretrækker at spise hjemme.
Så er det at Venus fortæller sin veninde: Han er slet ikke den mand, som jeg giftede mig med... This
article was first published Se også Britta Mørks hjemmeside... |
![]() |
|
©
Copyright by Britta Mørk 2000 · Download for personal use only |
| | TILBAGE | 3 | 7 | MENU | HOME | TOP | |