Jeg skal skrive en leder men
om hvad? Blandt forfattere findes der et frygtet begreb, der hedder skriveblokering. Denne
tilstand dukker som regel op, når man har mindst brug for den. Dvs. når nøden er
størst og deadlinen hænger som en guillotine-kniv over hovedet. Som nu f.eks. i dag,
hvor jeg absolut lider af alvorlig skriveblokering. Deadline er overskredet, uret tikker,
og kniven har allerede begyndt sit nedadgående styrt.
Inspirationens muse er svær at lægge an på. Hun trækker længere
væk, jo flere roser og paniske kærlighedserklæringer, man sender til hende. Så prøver
man at skrive et par ord og mærker med det samme, at hun for alvor er taget hen for at
inspirere en anden lederskribent i krise. Man er alene, og nu gælder det om at have
tillid og masser af tålmodighed. Livet indeholder så meget. Hvor skal man begynde? Hvor
skal man slutte? Hvad er det egentlig, man vil sige? Har man i det hele taget noget at
sige? Tastaturet bliver en mærkelig passiv fjende, som man ikke har lyst til at røre
ved.
Så er det, man begynder på alle de velkendte, klassiske
undvigelsesmanøvrer. Man laver lidt kaffe, vasker op, flytter rundt på bøgerne i
bogreolen, hører en radioavis, rydder op på harddisken, river sig i håret, bringer
orden i skuffen, laver lidt mere kaffe, ryger en cigaret til, læser sporadisk i et par
bøger, ringer til et par gode venner, børster tænder, checker e-mail på Internettet,
tømmer støvsugerposen, sætter en CD på, går ud med skraldespanden og laver lidt mere
kaffe. Men inspirationen spiller stadig kostbar. Så kigger man ud af vinduet uden at
forvente at se noget særligt og med ét kommer både astrologien og inspirationen
flyvende ind gennem vinduet helt af sig selv! På den anden side af gaden holder en
varevogn med følgende påskrift:
STANDARD
Vinduespolering og specielle rengøringsopgaver i topklasse.
Kommer overalt - selv i krogene.
Siden 1/4 1937, kl. 12.10
Så
tænker man, at det i hvert fald ikke kniber med selvtilliden hos dette firma, og at Solen
må stå stærkt i firmaets horoskop. Så regner man horoskopet ud og finder ud af, at det
gør den! Astrologien har igen bevist sig selv. Man har endnu en gang fået bekræftet, at
astrologien hele tiden er der. At vi for hvert eneste åndedrag, går fra den ene
planetvibration til den anden. Det gælder bare om at være følsom og åben over for det.
Og at alt dette netop er grunden til, at det er så svært at forklare for
udenforstående, hvorfor astrologien er så fascinerende.
Så sætter man sig ved tastaturet og skriver en leder om det, man
lige har oplevet, og så håber man bare, at alle kan læse mellem linjerne, at det, jeg
egentlig bare havde at sige, var, at når nøden er størst, er hjælpen nærmest.
Christian Borup
This article was first
published in
STJERNERNE (juli 1996).
Republished 1998 @ www.astrology.dk |