MENU
BACK

STJERNERNE, juni 1996

Fra Vor Egen Lille Cirkel

Af Christian Borup

I astrologien er det en helt grundlæggende tanke, at alting bevæger sig i cirkler. Horoskopet er en cirkel. Månen cirkler rundt om Jorden. Jorden cirkler rundt om Solen. Solen cirkler rundt om det galaktiske centrum. Det galaktiske centrum cirkler rundt om det supergalaktiske centrum, etc.

Alligevel bliver vi alle sammen opdraget til at tænke lineært. Dvs. i lange, lige og rette linier af årsag-virknings-kæder, der går fra et fastlagt begyndelsespunkt i det tomme rum til et lige så tomt slutpunkt for enden af linien. Mennesket fødes, lever og dør. Og det var så dét!

Det moderne menneske er altid på vej et eller andet sted hen. Mod slutpunktet måske? Vi stræber, mens vi prøver at holde balancen på livets udspændte linje. Med større eller mindre succes forsøger vi dagligt at korrigere vor kurs i den rigtige retning, for et sted derude i det meningsløst tomme univers, ligger målet, der som et sort hul drager os til sig.

Den lineære tankegang præger hele vort samfund og vore skoler. Vi læser fra venstre mod højre. Højre er udvikling. Vi tegner kurver, der går nedefra og opad. Opad er udvikling. En god udvikling går altid opad og mod højre!

Men hvad nu, hvis virkeligheden er cirkulær, og ikke lineær? Hvad nu, hvis målsætningen og meningen med det hele er evige gentagelser på nye niveauer? Hvad nu, hvis udvikling er en cirkel og ikke en ret linje. Hvad nu hvis udvikling altid går mod venstre, mod højre, opad og nedad på én gang. Hvad nu, hvis udvikling altid går i cirkler?

Er vor matematik og videnskab gearet til at beskrive en sådan udviklingskurve på en simpel måde, eller kræves der en ny livsopfattelse en ny matematik? Er der brug for en helt ny måde at anskue tingene på?

Christian Borup

This article was first published in
STJERNERNE (june 1996).
Republished 1998 @ www.astrology.dk

© Copyright by Christian Borup 1996 · Download for personal use only
Electronic or other forms of publishing only by written permission from the author.
Please don't forget to mention where you got it · email

| TILBAGE | MENU | HJEM | TOP |