En arbejdshypotese om skæbne og fri vilje Man kan ikke arbejde med
astrologi uden at tage stilling til det klassiske
dilemma: Skæbne eller fri vilje. Denne artikel
præsenterer en simple og praktisk arbejdshypotese.
(Christian Borup, 2009)
En arbejdshypotese
om skæbne og fri vilje af Christian Borup
Stjernerne • August 2009
Er menneskets vilje fri?
Eller er vi blot holdningsløse marionetter i et
gigantisk kosmisk skæbnespil? Man kan ikke beskæftige
sig med astrologi uden at tage personlig stilling til,
hvor man selv står i dette evige dilemma.
Når du læser titlen på denne
artikel, tænker du sikkert: ”Åh, nej, ikke nu igen!”.
Skæbne og Fri Vilje diskussionen går som en rød,
frustrerende og irriterende genstridig tråd gennem hele
astrologiens og filosofiens historie, og endnu er ingen
af de sidste årtusinders geniale tænkere kommet frem til
en løsning på dilemmaet.
Og grunden dertil er enkel: Der findes ingen løsning! Så
hvorfor i det hele taget beskæftige sig med problemet?
Kan astrologien forudsige?
Fordi ingen, der beskæftiger
sig seriøst med astrologi, kan udgå at løbe ind i
”muren”: Hvor meget kan astrologien forudsige? Er det
skæbnen eller er den frie vilje, der vinder? Hvorfor kan
vi indimellem forudsige eksakt og præcist, mens andre
forudsigelser ikke kommer til at passe? Hvorfor ser
nogle horoskoper ud til at følge næste fastlåste og
skæbne-betonede rammer, mens andre synes at være langt
mere uforudsigelige og plastiske?
Man kan ikke beskæftige sig med astrologi uden at tage
personligt og subjektivt stilling til skæbne/fri
vilje-dilemmaet, der hverken kan løses med logik eller
objektivitet. Skæbne versus Fri Vilje er et
spændingsfelt, som astrologien altid har befundet sig i,
og kampen mellem skæbne- og fri vilje-tilhængerne
stopper sandsynligvis aldrig, men det vigtigste er, at
man som astrolog beslutter sig for en arbejdshypotese,
som man selv kan bekende sig til. Vel vidende, at denne
kun er netop dét: En hypotese. Måske kan man slet ikke
tyde et horoskop, hvis man ikke véd, hvor man selv står.
Det er med dette, som med et kompas. For at kunne
navigere i den rigtige retning, må man først og fremmest
vide, hvilken udgangsposition, man har.
Hardcore skæbnetro
Hardcore tilhængere af Skæbnetroen vil sige, at selv når
vi tror, at vi træffer en beslutning med den frie vilje,
så er det allerede bestemt, at det netop ville være den
beslutning, vi tog. At alt er skrevet i Himlens Store
Bog, og at det er astrologens opgave at læse i denne ved
hjælp af den ordbog, som astrologiens sprog er – og at
forudsige, hvad der kommer til at ske. For den absolut
fatalistiske skæbne-astrolog er alt derfor bestemt for
forhånd, og derfor er både fortid og fremtid beskrevet
af horoskopet. Når det ikke lykkes for astrologen at
forudsige alt, må det ifølge skæbne-astrologen skyldes
en fejl i selve den astrologiske teknik.
Derfor går man på jagt efter en bedre teknik. Dette har
ført til, at mange moderne astrologer har introduceret
flere og flere metoder, et utal af nye planeter,
indviklede målemetoder og fantasifulde tydningssystemer,
så der i det mindste er en af de utallige faktorer, der
forklarer situationen. Safety in numbers. Alt sammen i
en søgen efter systemet, der kan forklare alt.
Hvis denne indstilling er den rigtige, bliver
konsekvenserne for det enkelte menneske, at vi ikke er i
kontrol over vort liv. At det er lige meget, hvad vi
gør, samt hvilke etiske, moralske eller personlige valg,
vi træffer: Det hele er jo alligevel bestemt på forhånd.
Alt, der er sket, og alt, der kommer til at ske, er
allerede beskrevet af planeternes stabile vandring på
himlen over os. Personlig udvikling er derfor også
allerede nedfældet, og vi kan alligevel kun udvikle os
til dét, som Skæbnen allerede har forudsagt for os. Vi
er og bliver kun den, vi i forvejen er bestemt til at
blive. Hverken astrologen eller horoskopindehaveren
behøver ansvar: Her står jeg, thi jeg kan ikke andet…
Det astrologiske argument for en sådan fatalistisk
skæbnetro er selvfølgelig, at planeternes positioner
lader sig bestemme præcist i både fortid og nutid.
Astrologen kan når som helst beregne planeternes
positioner hundredvis af år frem i tiden. Vi kan ikke
flytte på planeterne. Det store kosmiske maskineri kører
præcist 7x24, hvad enten vi protesterer eller ej. Vi kan
ikke hoppe af den kosmiske karrusel.
For fatalisten gør det horoskopet til en detaljeret
køreplan og horoskopindehaveren til en tanketom
buschauffør, der slavisk følger planen uden de
forsinkelser som ellers er så almindelige i de
offentlige transportmidler. Fordi horoskopet er en
tidstabel, bliver det astrologens fundamentale opgave så
præcis som muligt til at tidsbestemme og kommentere
kvaliteten af de enkelte ankomster og afgange til og fra
de enkelte stoppesteder. Og det har i hele astrologiens
historie resulteret i det ene halsbrækkende forsøg på at
skabe det ultimative, perfekte og fejlfrie system. Ofte
med en unødig teknisk kompleksitet til følge.
For det moderne menneske sætter dette fokus på et
problem, der kan gøre det svært at favne astrologien: At
det er svært for de fleste at acceptere, at de ikke er i
kontrol over deres eget liv. At der er noget større end
mennesket, der styrer det hele.
Hardcore fri vilje
Den Frie vilje bringer til gengæld
det enkelte menneske i fokus. Gør menneskets vilje til
universets centrum. For hardcore tilhængerne af Den Frie
Vilje kan det enkelte menneske alt. Det er ikke bundet
af eller underlagt noget større, hvilket afføder et
meget stort og lidt deprimerende problem for astrologen:
Hvis mennesket har fuld fri vilje, så er der jo slet
ingen mening i at lave astrologi! Hvis planeterne
flytter sig helt automatisk, og vi alligevel kan gøre,
hvad vi vil, så svarer det til at fremstille en
buskøreplan for et land uden veje, hvor alle har
firhjulstrækkere og derfor kan køre, hvor og når det
passer dem. Mennesker bliver eneansvarlige for sine
handlinger, og har derfor kappet universets
marionet-strenge. Hvorfor skulle jeg vente på en bus,
når jeg selv har bil?
Det er således klart, at Skæbne-troen – set fra en
astrologs synsvinkel – har de bedste og mest
overbevisende kort på hånden. Der er simpelt hen en
rungende mangel på gode astrologiske argumenter for den
frie vilje. For hardcore tilhængeren af den frie vilje
er det enkelte menneske i fuld kontrol over sin
situation. Man kan kæmpe, lære, handle, forny og udvikle
sig i alle retninger. Horoskopet bliver derfor blot én
mulighed blandt mange, der kun træder i kraft, hvis den
frie vilje bevidst vælger at følge horoskopet.
Et ”Fri-Vilje-horoskop” bør derfor indeholder 1440
planeter (dvs. ti planeter i hvert af de tolv tegn og
huse). Kun da er ”frit valg på alle hylder” beskrevet af
horoskopet. Og et sådant horoskop har som bekendt aldrig
eksisteret. Som astrolog er det derfor svært at finde på
stærke argumenter for komplet fri vilje. Hvor gerne man
end ville… Men i det mindste har man måske sin frie
vilje til at tro på skæbnen?
Og der står vi så. Den Frie vilje synes at være mere
uforenelig med astrologisk tankegang end Skæbnetroen,
men som (især vesterlandske) mennesker er det svært at
acceptere, at vi ikke er i kontrol. En brugbar og
acceptabel arbejdshypotese må derfor ligge et sted midt
i mellem skæbne og fri vilje, som det allerede blev
beskrevet af de astrologiske autoriteter for 2000 år
siden. Vi må modvilligt acceptere, at vi sandsynligvis
aldrig får løst dilemmaet og fundet en sikker vinder. Og
at det endda vil være meningsløst og futilt at prøve.
I stedet må vi nøjes med at søge efter en brugbar
arbejdshypotese, der tager højde for dilemmaet, og som
samtidig passer til vor personlige filosofi. At
astrologen finder sin personlige stil.
En arbejdshypotese
Det vil fremgå af ovenstående,
at løsningen af Skæbne/Fri Vilje-problematikken kun
lader sig løse via tro. Dilemmaet er immunt over for
logiske forklaringer. Den enkelte astrolog er derfor
selv nødt til at beslutte sig til, hvor vedkommende står
på skalaen mellem Skæbne og Fri vilje.
Når et dilemma ikke kan løses objektivt, må det løses
subjektivt. Og denne stillingtagen – eller valg af tro –
er nødvendig for at kunne tyde og arbejde med
horoskoper. Astrologen er nødt til at tage personlig
stilling. Et horoskop bliver jo først levende, når det
bliver tydet af en astrolog og leves af
horoskopindehaveren
Min egen personlige arbejdshypotese er så simpel, at den
nærmest er indlysende: Fødselshoroskopet er ren skæbne.
Skæbne = Fødselshoroskop
Fødselshoroskopet er en
fastlåst skive gennem tiden. Når du fødes, klapper
fælden. Planeterne fryses fast. Du får udleveret en
krop, gener, forældre, miljø, statsborgerskab og en
tidsperiode at leve i. Fødselshoroskopet er det snit
gennem tiden, der definerer personens ”kosmiske DNA”.
Det kan ikke ændres. Ligegyldig, hvor meget jeg udvikler
mig og arbejder med mig selv, så er jeg stadig mit
fødselshoroskop og dermed mig. Jeg vil altid have det
samme køn, samme forældre, fædreland, øjenfarve, ligesom
visse affiniteter med forskellige livsindstillinger
ligger fast som en del af min emotionelle sammensætning
allerede ved fødslen.
Det samme gælder mine talenter. Alle kan lære at spille
lidt klaver, men det er ikke alle, der kan blive
koncertpianist. Der er grænser for vækst. Man kan binde
en person fast til en stol og tvinge vedkommende til at
lytte til Beethovens symfonier og akademiske foredrag om
Beethovens musik, hvilken kan gøre vedkommende til en
modvillig Beethoven-ekspert, men det er umuligt at
tvinge vedkommende til at elske Beethoven, hvis
vedkommende ikke har den emotionelle affinitet. Man kan
tvinge sig selv til at spise medisterpølse, hund, hest
eller klapperslange, men man kan ikke tvinge sig selv
til at kunne lide det.
Alle er bundet til sit tidsspor og ingen kan ikke
pludselig blive yngre, få nye biologiske forældre eller
skifte øjenfarve eller køn. Fødselshoroskop er tid og
sted (rum), der er frosset fast, og som man intet kan
gøre ved.
Men… Jeg kan arbejde med mit fødselshoroskop. Jeg kan
tage kontaktlinser på og derved give det udseende af, at
jeg har en anden øjenfarve. Jeg kan tage afstand fra mit
ophav og fædreland og lære at tale fransk som en
franskmand. Jeg kan få en kønsskifteoperation, men selv
da vil jeg ikke være i stand til at føde børn. Jeg kan
ændre mit fødselshoroskop på overfladen, men der vil
altid kun være tale om overfladisk kosmetik, der ganske
vist kan øge livskvaliteten, men under masken er man
stadig den samme. For mig er det netop sådan, skæbnen
fungerer.
Jeg vågner ikke pludselig op en søndag morgen og er
blevet franskmand, enebarn eller 20 centimeter højere
eller 20 år yngre. Der er så mange ting, der allerede
ligger urokkeligt fast i fødselshoroskopet. Og disse
ting er så indlysende, at vi så at sige aldrig stiller
spørgsmålstegn ved dem. De er indforstående, accepterede
og matter-of-fact. Derfor spilder vi sjældent tid på at
drømme om at ændre dem. Og for mig er det netop dét, som
Skæbnen er: Egenskaber, som er så indgroede, at vi kun
sjældent eller aldrig stiller spørgsmålstegn ved dem.
Fødselshoroskopet er de byggeklodser, vi har fået
udleveret ved fødslen. Det er alt, vi har at bygge med
resten af livet. Men det vidunderlige er, at vi – som
med LEGO-talentklodser – kan sætte dem sammen til et
utal af former og skulpturer. Men vor skæbne er også, at
der altid vil være ting, vi ikke vil være i stand til at
bygge, fordi vi mangler en vigtig klods. Og så må vi
improvisere…
Fri vilje = Transit og progression
Men hvad så med den Frie Vilje?
Efterhånden som vi lever, gror og vokser, bliver vort
fødselshoroskop påvirket af planeternes gang.
Fuldstændigt forudsigeligt. Øjeblikkets konstellationer
fremmer/hæmmer og aktiverer/deaktiverer forskellige
sider af vort kosmiske DNA.
Og hvis man bruger dette som arbejdshypotese, er det
her, den Frie Vilje kommer i spil. De øjeblikkelige
astrologiske indflydelse sætter rammerne/årstiderne, og
vi kan reagerer og handle mere eller mindre fornuftigt
inden for disse. Der er på sin vis frit valg inden for
den årstid, som de øjeblikkelige konstellationer
dikterer, men på grund af vort fødselshoroskop vil nogle
af disse valg være så svære at træffe og gå så meget mod
vor grundnatur, at de så at sige bliver umulige at
gennemføre.
Fordi disse valg er ikke os.
Det er derfor man altid har sagt, at der ikke kan
udløses noget i det progressive horoskop, som ikke
allerede er vist i fødselshoroskopet. Ligegyldig, hvilke
aspekter, man får, bliver man ikke pludselig en anden.
Mennesket er et vanedyr og har en tendens til at gentage
de mønstre, vi allerede kender til, og det er derfor,
skæbnens tråde ind i mellem er meget forudsigelige.
Astrologens horoskop
Efter denne gennemgang må det stå
klart, at astrologen derfor også vælger sin
arbejdshypotese ud fra sit horoskop. Hvis man er
astrolog, må man indse, at begrænsningerne og
mulighederne altid ligger i horoskopet.
Også i ens eget.
At fødselshoroskopet er vor Skæbne, der gør os mere
tilbøjelig til at vælge den ene tro frem for den anden.
Hvor vi stiller os i dilemmaet mellem Skæbne og Fri
Vilje må derfor ifølge denne arbejdshypotese også
afhænge af, hvilket horoskop, vi selv har. Jo større
kontrol, vi ønsker, jo mere vil vort horoskop være
præget af de planeter, der er kontrollerende og
styrende.
Kontrol- og hengivelsesplaneter
Det er min erfaring, at jo mere
kontrol-planeterne Solen, Saturn, Pluto og Mars (Solen
stærkest, Mars svagest) er dominante i dit horoskop, jo
mere bliver du en selvsikker overlever (Solen), et
menneske med styr på dit liv (Saturn), en enehersker
(Pluto) og en fighter (Mars), der nægter at acceptere
offerrollen og som insisterer på den frie viljes
eksistens.
Jo mere hengivelses-planeterne (Månen, Jupiter, Neptun
og Venus) er dominante i dit horoskop, jo mere vil du
være tilbøjelig til at acceptere tingenes tilstand
(Månen), se den større mening i tingene (Jupiter), søge
åndelig mening (Neptun) og være i stand til at have
tillid til at give dig hen (Venus), hvilket vil gøre dig
mere tilbøjelig til at vælge skæbnetroen som din
arbejdshypotese. Og det samme gælder for
horoskopindehaveren.
Kontrol-planeternes styrke er deres evne til at styre
omgivelserne i en retning, der passer dem, mens
hengivelses-planeternes styrke ligger i deres evne til
at aflæse og tilpasse sig de energier og strømninger,
der præger øjeblikket. Merkur og Uranus er til gengæld
logiske og indifferente over for dilemmaet, fordi de
véd, at det ikke kan løses med logik og analyse. Men
endnu vigtigere for den gode livskvalitet er det at
vide, i hvilke situationer man skal være et stift og
kontrollerende egetræ og i hvilke, man skal være bøjelig
og eftergivende som et siv.
Og netop dette kan astrologien (Uranus) give os vigtige
informationer (Merkur) om. Viden er som bekendt magt. Og
netop selvforståelse er uden tvivl grunden til, at man
til alle tider har ment, at den vigtigste ingrediens i
enhver forudsigelse er en forståelse af, hvordan
fødselshoroskopet er skruet sammen. Dvs. hvilke
byggeklodser vi har til rådighed.
Det fortærskede ordsprog: ”Den kloge behersker sine
stjerner, mens den mindre kloge beherskes af dem” er
netop et udtryk for denne tankegang. At forståelse og
indsigt (Merkur/Uranus) øger vore valgmuligheder. For vi
kan altid blive klogere, og et kendskab til astrologi er
en af mange måder til at nå til indsigt om sig selv, sit
fødselshoroskop og sin skæbne.
Efterskrift
For snart mange år siden læste jeg
en sandsigerskes rubrikannonce i ”Berliner Abendblatt”.
Der stod:
Den dumme lærer aldrig af sine
fejltagelser.
Den kloge lærer af sine egne fejltagelser.
Den vise lærer af de andres fejltagelser.
Ring til Madam Madeleine,
og lad hende forudsiger Deres skæbne
Hvilket blot endnu engang
beviser, at det altid er muligt at lære noget om livet -
selv de mest besynderlige steder.
Christian Borup
August 2009
This article was first published in
STJERNERNE • August
2009
Republished 2011 @
www.astrology.dk
•
re-edited December 2011
Update
2011-12-15
Redigeret og afpudset oprindelig
artikel uden de større ændringer.
Den originale tekst fra Månedsbladet Stjernerne
kan læses her...
ARTIKLER...
