Foredrag med Christian Borup
Konsultation med Christian Borup
Christian Borups Diskussionsforum
Christian Borups bog: "Astrologi for nysgerrrige"
HOME | MENU | HELP | PRINT
Planeternes
arbejdsdeling
Transitterne og det progressive horoskops samarbejde
En teknisk redegørelse for aspekters varighed og styrke, som sætter dig i stand til at vurdere de enkelte planeters vigtighed i transit og i det progressive horoskop.
Som lærer i astrologi på Irene Christensen Instituttet bliver man ofte konfronteret med spørgsmål, som der ikke findes klare svar på. Det værste af disse er spørgsmålet om, hvad logikken bag det progressive horoskop er. Dette spørgsmål er dét, man - diplomatisk undvigende - kalder "et rigtig godt spørgsmål". Denne artikel forsøger at give et svar baseret på anderledes synsvinkel. For at forstå, hvordan de progressive planeter virker, er vi dog først nødt til at se nærmere på transitterne.
Alle mennesker har et fødselshoroskop, der jo egentlig bare er et grafisk billede af planeternes og Jordens positioner på fødselstidspunktet. Fødselshoroskopet ændrer sig aldrig. Det er himlen over vor fødsel, som for altid er "frosset" fast. En slags kosmisk billede af vore stærke og svage sider, der viser, hvor vi er følsomme for påvirkninger senere i livet.
F.eks. påvirkningerne fra transitterne og fra de progressive planeter. Vi hænger altså på fødselshoroskopet hele livet, men planeterne stopper ikke på himlen, selv om vi bliver født. Universet flytter sig hele tiden. Så hvis man vil undersøge, hvordan en person har det i dag, så kan man sammenligne de aktuelle planetpositioner - dvs. planeterne her og nu - (transitterne) med fødselshoroskopet. Fødselshoroskopet kan lignes ved en RUKO-lås og transitterne ved et nøgleknippe med ti RUKO-nøgler (planeterne). Hvis en af nøglerne (de øjeblikkelige planetpositioner) passer i låsen (fødselshoroskopet), så sker der noget i vort liv.
Med transitterne er der således en hel klar og logisk relation mellem personen (fødselshoroskopet) og de planetpositioner, der reelt er på himlen her og nu.
Transitter - Hastighed og orbis
Men det er ikke alle transitter, der virker lige stærkt. Og deres virkning er direkte forbundet med den hastighed, de bevæger sig med (se figuren).
Planeternes transit-bevægelse
pr. år set fra Jorden
Solen og Månen i transit
Det er generelt accepteret, at man (i hvert fald) kan
mærke en transit, når den er 1° fra at danne et aspekt til en af
fødselshoroskopets planeter, at den er stærkest, når den danner det helt
nøjagtige aspekt, og at man kan mærke indflydelsen klinge ud indtil den
transitterende planet har bevæget sig 1° væk fra det helt nøjagtige aspekt.
Derfor regner de fleste med, at en transit virker 1° før den er eksakt, og
1° efter. Den såkaldte "1 grads transit-orbis".
Da Solen går ca. 1° grad pr. dag, vil man kunne mærke
dens transit-indflydelse 24 timer før den er eksakt og 24 timer efter.
Solens "tids-orbis" bliver derfor 2 dage. Månens indflydelse er endnu
kortere. Da Månen i gennemsnit går ca. 13°11' pr. dag, vil man kun mærke
dens transit-indflydelse ca. 1 time og 48 minutter før og ca. 1 time og 48
minutter efter den er eksakt. Månens "tidsorbis" er således kun 3,6 timer.
En ekstrem kort påvirkning. Det siger derfor sig selv, at hverken Solen
eller Månens transit er i stand til alene at fremkalde de helt store
omvæltninger i et menneskes liv. Der skal andre og langt mere langvarige
indflydelser til.
På de følgende sider finder du nogle grafer, der
beskriver Månens, Solens og planeternes bevægelser. Hvis du ikke er
interesseret i nedenstående mere tekniske udredning, der følger, kan du gå
direkte til "Planet-familier" side ??.
Om graferne
De fleste almindeligt tilgængelige oplysninger om planeternes bevægelser er sjældent relevante for astrologiske undersøgelser. Planeternes hastigheder og omløbtider angives således som regel heliocentrisk, og ikke geocentrisk.
Derfor har jeg programmeret et simpelt XLI-program til astrologi-programmet ARGUS fra Electric Ephemeris, der beregner og optæller alle planeternes daglige bevægelser (i bueminutter) i perioden 1900-1999 (100 år).
De fundne værdier er senere importeret til et Excel-regneark og omsat til grafernes søjlediagrammer. I graferne viser den vandrette x-akse planetens daglige bevægelse i bueminutter, mens den lodrette y-akse viser det antal dage, hvor den pågældende daglige bevægelse optræder. Nogle af grafernes resultater er samlet i tabellen til slut i artiklen.
Absolut daglig bevægelse
Da vi i denne artikel kun er interesserede i, hvor hurtig en planet bevæger sig ind og ud af et aspekt til fødselshoroskopet, er det plantens absolutte hastighed vi er interesseret. Dvs. hvor mange grader planeten "stryger" hen over pr. dag. Ved beregningen af planeternes daglige bevægelser regnes hastigheden således for at være positiv, selv om planeten er retrograd (absolut daglig bevægelse).
Månens tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Månens mindste daglige bevægelse (i perioden 1900-1999) er 11°46' (706' bueminutter) og dens største daglige bevægelse er 15°23' (923'). Månens gennemsnitlige hastighed er 13°11' pr. dag.
Den lille Måne-graf til venstre viser de samme værdier som i den store graf, men nu i et størrelsesforhold, der svarer til de andre planeters grafer. Tidsorbis forklares nedenfor.
Månens tidsorbis = 0,15 dage = 3,6 timer
Solens tidsorbis og absolutte daglig bevægelse
På Sol-grafen til venstre kan solens daglige bevægelse aflæses. Solens hastighed svinger altså mellem 61' (1°01') pr. dag og 59' pr. dag. Solens middelbevægelse er 57'.
Hvis vi - som det er almindeligt - regner med, at en transit er mærkbar 1° (60') før den er eksakt og 1° efter, har Solen altså en gennemsnitlig tidsorbis (virknings-orbis) på 2,11 dage (dvs. (120'/57') = 2,11 dage). Solen er i gennemsnit 2,11 dage om at gennemstryge 2° af Dyrekredsen. Tidsorbis er den tid, en given planet kan nå at påvirke en radix-planet (med orbis 1°).
Solens tidsorbis = 2,1 dage
Merkurs tidsorbis og absolut daglig bevægelse
På Merkurs diagram kan man se, at Merkurs kurve har en top omkring 94' (1°34') bueminutter. Da Merkur er Solsystemets hurtigste planet, er Merkurs kurve flad og med en stor variation i daglig hastighed. Merkurs maksimale daglige bevægelse i perioden 1900-1999 er 132' = 2°12' pr. dag.
Da Merkur, som alle de andre planeter, har perioder, hvor den er retrograd (går baglæns) bliver dens minimale daglige bevægelse negativ, nemlig -83' = -1°23' pr. dag. Men Merkur gennemstryger selv på disse retrograde dage trods alt 1°23', en bevægelse, der faktisk er hurtige end Solens.
Merkurs samlede bevægelse pr. år (direkte og retrograd regnet med samme fortegn) er 445° pr. år, hvilket giver en daglig middelbevægelse på 1°13', og en middel-tids-orbis på 1,6 dage. En Merkur-transit er således i gennemsnit 19,2 timer om at dannes og 19,2 timer om at klinge ud.
Merkurs tidsorbis = 1,6 dage
Venus' tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Venus bevæger sig 379° pr. år, har en daglig absolut middelbevægelse på 1°02', hvilket giver Venus en tidsorbis på 1,9 dage. Næsten det samme som Solen.
En Venus-transit er således i gennemsnit 22,8 timer om at dannes og 22,8 timer om at klinge ud.
Venus' tidsorbis = 1,9 dage
Mars' tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Mars bevæger sig 207° pr. år, har en daglig absolut middelbevægelse på 34' og en tidsorbis på 3,5 dage.
En Mars-transit er således i gennemsnit 1,75 dag om at dannes og 1,75 dag om at holde op.
Mars' tidsorbis = 3,5 dage
Jupiters tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Jupiter bevæger sig 49° pr. år, har en daglig absolut middelbevægelse på 8', hvilket giver Jupiter en tidsorbis på 15,0 dage (7,5 dage tiltagende og 7,5 dage aftagende).
Mens både Solen, Merkur, Venus og Mars i transit kun kan påvirke horoskopet i ganske få dage, er vi med Jupiter pludselig oppe på mindst en fire-dobling: 15 dage!
Jupiters tidsorbis = 15,0 dage
Saturns tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Saturn bevæger sig 26° pr. år, har en daglig absolut middelbevægelse på 4', hvilket giver en tidsorbis på 30,0 dage.
En Saturn-transit er således i gennemsnit 15 dage om at dannes og 15 dage om at klinge ud. Saturn virker i transit altså ca. dobbelt så længe som Jupiter! Som vi senere skal se, betyder dette en Saturn-transit virker dobbelt så stærkt på fødselshoroskopet som en Jupiter-transit.
Saturns tidsorbis = 30,0 dage
Uranus' tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Uranus bevæger sig 12° pr. år, og har en daglig absolut middelbevægelse på 2', hvilket giver en tidsorbis på 59,7 dage.
En Uranus-transit er således i gennemsnit 30 dage om at dannes og 30 dage om at klinge ud. Uranus påvirker os i transit altså ca. dobbelt så længe - og dobbelt så stærkt - som Saturn.
Uranus' tidsorbis = 60,0 dage
Neptuns tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Neptun bevæger sig 8° pr. år, har en daglig absolut middelbevægelse på 1,26', hvilket giver Neptun en tidsorbis på 95,2 dage.
En Neptun-transit er således i gennemsnit 47,6 dage om at dannes og 47,6 dage om at klinge ud.
Neptun påvirker os i transit altså ca. 1½ gang længere end Uranus.
Neptuns tidsorbis = 95,2 dage
Plutos tidsorbis og absolut daglig bevægelse
Pluto bevæger sig 6° pr. år, har en daglig absolut middelbevægelse på 1,06', hvilket giver Pluto en tidsorbis på 113,2 dage.
Plutos hastighed i transit er altså næsten den samme som Neptun.
Bemærk, at dette ikke vil være tilfældet i alle århundreder. Plutos bane er meget langstrakt, og derfor er Pluto nogen gange tættere på Jorden end Neptun. Da diagrammerne er baseret på en optælling for årene 1900-1999, hvor Pluto netop befinder sig tæt på Jorden (på "langsiden" i sin bane), vil Plutos middelbevægelse her være større end i andre århundreder.
Plutos tidsorbis = 113,1 dage
"Planet-familier"
Planet-familier
Graferne (side ?? og ??) er sammenfattet i Tabel 1 (side ??). Her ses det tydeligt, at Solen, Merkur, Venus og Mars udgør samme "familie" af planeter. Deres gennemsnitlige daglige bevægelser er næsten ens, og deres virkning i transit begrænser sig til et par dage. Vi kan således ikke forvente, at Solen, Merkur, Venus og Mars med en så kort påvirkning af horoskopet kan afstedkomme særlig store livsændringer.
De fleste større livsændringer strækker sig over tid. F.eks. vil et ægteskabs indledende manøvrer (første møde, kurtisering, forlovelse, sammenflytning) strække sig over et længere tidsrum inden de kulminerer i et bryllup, etc. Det er derfor helt urealistisk at antage, at Solen, Merkur, Venus og Mars i transit er i stand til at afstedkomme sådanne livsændringer inden for det korte tidsrum, hvor de kan aktivere horoskopet i transit (1,6 til 3,5 dage). Der skal andre, stærkere og længerevarende indflydelser til!
Disse kunne f.eks. være Uranus', Neptuns og Plutos transitter, som vi mærker i 2 til 3 måneder. Og da disse planeter ofte er retrograde (42-45% af tiden), får vi ofte glæde af deres transitter hele 3 gange. Første gang når de transitterer direkte, anden gang retrograd og tredje og sidste gang direkte igen. Uranus, Neptun og Pluto har derfor en tidsorbis, der er tilstrækkelig lang til, at vi opfatter den som en massiv påvirkning, der kan afstedkomme store livsændringer. Disse planeters virkning er inden for det biologisk opfattelige.
Jeg har tidligere her i Stjernerne (september 2000) beskrevet mine "Fire Astrologiske Love" (se også: www.astrology.dk/stjernerne/0209). Den fjerde og sidste er "Loven om biologisk varighed", der siger: "Jo længere varighed, jo kraftigere påvirkning (inden for det biologisk opfattelige)". Med dette menes, at en påvirkning fra en planet i bevægelse (transit eller progressivt) skal have en varighed, der fører til en opfattelse af ændring. Hvis transitten er for kort, opfatter vi ikke ændringen, og hvis den varer for længe, vænner vi os til ændringen, fordi den sker for langsomt.
Saturn har den halve virkningsorbis (28,6 dage) af Uranus, men også Saturn er retrograd (36% af tiden) og vi oplever derfor ofte tre Saturn transitter efter hinanden. Saturn er derfor også i stand til at skabe varige livsændringer.
Jupiter har en halv så lang en virkningsorbis (14,9 dage) som Saturn, og med Jupiter begynder den langtidsvirkende indflydelse at være mindre mærkbar. Jupiter-transitter kan derfor siges at være halvt så stærke som Saturn-transitter. Og Saturn-transitter halvt så stærke som Uranus-transitter.
Den manglende planet
Det interessante er, at der er et kæmpe spring i hastighed mellem transit-Mars og -Jupiter. Mars er cirka 5 gange hurtigere end Jupiter, og kan derfor siges at være 5 gange svagere i sin indflydelse. På Figur 2 ??, der skitserer vort solsystems udseende og planeters rækkefølge fra Solen og ud til Pluto, finder vi forklaringen. Der "mangler" simpelt hen en planet mellem Mars og Jupiter! Dér, hvor planeten skulle have været, cirkulerer i stedet tusindvis af asteroider, der måske er fragmenter af en oprindelig planet. Den relative afstand mellem Mars og Jupiter er derfor mange gange større end den relative afstand mellem den andre planeter.
Det ligger derfor lige for at sige, at vort solsystem indeholder to "planet-familier": Den "nære" Sol/Merkur/Venus/Mars-familie og den "fjerne" Jupiter/Saturn/Uranus/Neptun/Pluto-familie. Og, som vi har set, er det den "fjerne" familie, der virker stærkest i transit.
Det progressive horoskop
Hvis det kun stod til transitterne, fik vi aldrig lov til at opleve længerevarende Sol-, Merkur-, Venus- og Mars-perioder i vort liv. Enhver, der har arbejdet udelukkende med transitter uden hjælp fra det progressive horoskop vil dog hurtigt opdage, at der "mangler et eller andet". Den "nære" planet-familie får ikke nok at skulle have sagt. Men det er her, det progressive horoskop kommer ind!
Reglen for beregningen af det progressive horoskop er, at 1 dag skal sættes lig 1 år. Dvs. at planeternes bevægelse på 1 dag svarer til 1 leveår. Planeternes transit-positioner 30 dage efter fødslen er således de progressive positioner, der beskriver, hvad der sker i personens liv når han/hun er 30 år gammel. Det progressive horoskop bliver således en kraftig neddroslet version af transitterne. Alle planeterne kommer til at gå langsommere.
Planeternes arbejdsdeling
Med introduktionen af det progressive horoskop får planeterne mulighed for at lave en smart arbejdsdeling. Den "fjerne planet-familie" - Saturn, Uranus, Neptun og Pluto - tager sig af transitterne, mens den "nære planet-familie" - Solen, Merkur, Venus og Mars - tager sig af det progressive horoskop. Det progressive horoskops langsomme bevægelse giver Solen, Merkur, Venus og Mars mulighed for at påvirke os i 2,0-3,5 år. Via det progressive horoskop får vi derfor mulighed for at opleve lange Sol-, Merkur-, Venus- og Mars-perioder, der i tidsudstrækning og styrke svarer til transit-Saturns, -Uranus', -Neptuns og -Plutos - der kan fremkalde livsændinger.
I det progressive horoskop bliver tidsorbis for Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto til gengæld utrolig langsom (henholdsvis 15,0 år, 28,6 år, 60,0 år, 92,3 år og 109,0 år), så i de progressive horoskop bliver disse planeters påvirkning så langvarig, at vi når at vænne os til dem. Disse planeter kan derfor ikke spille den store rolle som progressive planeter. De er ikke "biologisk opfattelige". Måske beskriver de blot den almindelige, langsomt fremadskridende ældningsproces, som vi alle er underlagt.
En forklaring på det progressive horoskop kunne således være, at det giver mulighed for en perfekt arbejdsdeling planeterne imellem. Når astrologen skal undersøge større livsændringer, kan man derfor med fordel undersøge progressive Sol, Merkur, Venus og Mars sammen med transit Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto, da disse planeters hastigheder ligger inden for et tidsspektrum, der er biologisk opfatteligt. Dette kunne være forklaringen på, at det progressive horoskop i sin tid blev "opfundet".
Og hvad med "den nære families" hurtige transitter? Disse anvendes til den finere tidsbestemmelser af mindre og daglige begivenheder og udløsningen. Månen indtager her en særstilling, fordi den fungerer som en neutral udløsende faktor for de andre aspekter. Både i transit, hvor dens tidsorbis er 3,6 time og i det progressive horoskop, hvor dens tidsorbis bliver 55,4 dage. I begge systemer kan Månen således kun udløse noget, der allerede er sat i gang af de andre - og langsommere - planeters aspekter.
Biologisk opfattelighed
Og hvad er så "biologisk opfatteligt"?
Der synes at være enighed om, at
Dey siger sig selv, at en transit, derd varer 2-3 dage ikke i sig selv kan skabe så store ændringer i et menneskes liv. Der skal mere til.
Men hvordan fordeler planeterner sig?
I Stjernerne september 2000 beskrev jeg de fire astrologiske love, som jeg gennem årene har formuleret. Det er
Den første lov er "Loven om antal". Dvs. jo flere planeter, der peger i samme retning, jo større sikkerhed er der for, det det viste også kommer til at ske.
Den anden lov er "Loven om eksakthed" udtaler, at jo mere eksakt f.eks. et aspekt er, jo stærkere virker det.
Den trdje lov er "Loven om sjældenhed", der udsiger, at jo mere sjælden en konfiguration i horoskopet, dvs. jo færre mennesker, der har denne, jo mere vil personen afvige fra normen.
Når man skal udersøge planeternes virkning er det dog den fjerde lov - "Loven om biologisk varighed".
Jo længere varighed, jo kraftigere påvirkning
(inden for det biologisk opfattelige)
Men inden vibesvarer spørgsmålet om biologisk opfattelighed, må vi se nærmere på vores eget solsystem.
Graferne
Er fremstillet med PCA, og er nøjagtige på biueminut.
Virkningsorbis
Virkningsorbis er den tid, som en planet er om at bestryge 2 grader i dyrekredsen. Vi er klar over, at en planet virker stærkest, når den er 1 grad før eksakthed til 1 grad efter eksakthed.
Middel daglig bevægelse
120
Tidsorbis = ------------
Dagbev
Månen
Middel bevægelse pr. år: 4809°
Maximum daglig bevægelse: 15°23'
Middel daglig bevægelse: 13°11'
Minimum daglig bevægelse: 11°46'
Middel tidsorbis: 0,15 dag = 3 timer 35 minutter
Den hurtigste af alle planeterne er Månen, og det er det, fordi demn ikke er en planet, men deimod Jordens Måne. Månen cirkler om Jorden. Månen er ca. 28 dage om at gå rundt om Jorden. Når vi undersøger månens virkning i horoskopet er Månens indflydelse derfor kortvarig.
Solen
Middel bevægelse pr. år: 360°
Maximum daglig bevægelse: 0°61'
Middel daglig bevægelse: 0°57'
Minimum daglig bevægelse: 0°59'
Middel tidsorbis: 2,1 dage
Selv om astroloer kalder Solen for en planet, er den en stjerne.
Hverken Månen eler Solen er retrograde, og bestryger derfor altid et stykke frem i dyrekredsen hvert år.
Retrograditet
Resten af planeterne i horoskopet kan vre retrograde, fordi de er "ægte" planeter, der cirkulerer om Solen sammen med Jorden. I det føælgende er det planetens bestrygning, der tales om.
Merkur
Middel bevægelse pr. år: 444°
Maximum daglig bevægelse: 2°32'
Middel daglig bevægelse: 1°13'
Minimum daglig bevægelse: -1°23'
Middel tidsorbis: 1,6 dage
Venus
Middel bevægelse pr. år: 379°
Maximum daglig bevægelse: 1°16'
Middel daglig bevægelse: 1°02'
Minimum daglig bevægelse: -0°38'
Middel tidsorbis: 1,9 dage
Mars
Middel bevægelse pr. år: 207°
Maximum daglig bevægelse: 0°24'
Middel daglig bevægelse: 0°34'
Minimum daglig bevægelse: -0°24'
Middel tidsorbis: 3,5 dage
Jupiter
Middel bevægelse pr. år: 49°
Maximum daglig bevægelse: 0°15'
Middel daglig bevægelse: 0°08'
Minimum daglig bevægelse: -0°08'
Middel tidsorbis: 15,0 dage
Saturn
Middel bevægelse pr. år: 26°
Maximum daglig bevægelse: 0°08'
Middel daglig bevægelse: 0°04'
Minimum daglig bevægelse: -0°05'
Middel tidsorbis: 30,0 dage
Uranus
Middel bevægelse pr. år: 12°
Maximum daglig bevægelse: 0°04'
Middel daglig bevægelse: 0°02'
Minimum daglig bevægelse: -0°03'
Middel tidsorbis: 60,0 dage
Neptun
Middel bevægelse pr. år: 8°
Maximum daglig bevægelse: 0°02'
Middel daglig bevægelse: 0°01'
Minimum daglig bevægelse: -0°02'
Middel tidsorbis: 120,0 dage
Pluto
Middel bevægelse pr. år: 6°
Maximum daglig bevægelse: 0°03'
Middel daglig bevægelse: 0°01'
Minimum daglig bevægelse: -0°02'
Middel tidsorbis: 120,0 dage
