MENU
BACK

STJERNERNE, marts 2000

Planeter på linje
den 5. maj 2000

- Jordens undergang?

Af Christian Borup
Den 5. maj 2000 står planeterne på "linje" på himlen.
Visse profeter forudser Jordens undergang - igen...
I Skorpion-nummeret af Stjernerne, november 1999 skrev jeg under rubrikken "Jordens undergang år 2000?" om nogle af de urealistiske og pessimistiske forudsigelser, som det dengang tilstundende nytår havde givet anledning til. Og som bekendt er vi her allesammen stadig...

Og nu synes en ny katastrofe at være på vej mod os: "Planeterne står på linje den 5/5 2000!" Det skal der nok blive skrevet en masse om i medier til den tid. Og det er der faktisk allerede blevet. Flere dommedagsprofeter er trådt frem og har påstået, at denne planet-ophobning - et såkaldt stellium - vil resultere i så store forskydninger af jordens tungdepunkt at jordskælv, vulkanudbrud og flodbølger bliver følgen. I fantasien er det let at forestille sig, at summen af de sammenklumpede planeters tyngdekraft vil få jordskorpen til at strække sig og dermed forårsage store naturkatastrofer over hele Jorden.
 

Spørgsmålet er så, hvor meget hold, der er i denne fantasi? Det synes jo at være et indbygget træk i den menneskelige psykologi, at angst og bekymring altid er stærkere end håb. Det kræver som bekendt energi at håbe, mens angsten nærmest kommer af sig selv. Der synes at være et helt grundlæggende behov i mennesket, der foretrækker det ekstreme frem for det dagligdags. Man kunne fristes til at mistænke, at de pågældende dommedagsprofeters dagligdag er alt for begivenhedsløst. Og selv om vi netop har overstået to kriser, der blev opreklameret som katastrofer - solformørkelsen i augsut 1999 og nytåret 1999/2000 - er det indre behov for katastrofer allerede på jagt efter nye fremtidige ulykker at være bekymret for.

Lad os derfor undersøge, om der fra astrologisk hold er belæg for bekymringerne, eller om der blot er tale om endnu en unødvendig, oppisket trussel.

 

Stellium-horoskopet

Stellium-horoskopet er beregnet for den 5/5 2000, København, kl. 17:41, og der er ganske rigtig tale om et imponerende horoskop og et flot stellium, hvor alle de ikke-psykiske planeter er i konjunktion inden for 30°. Alle planeterne er direkte, kun Pluto er retrograd.

Det hele ser umiddelbart meget sjældent og stærkt ud. En sådan multi-konjunktion strækker sig helt naturligt over tid, og kan siges at starte om formiddagen den 3/5 kl. 11:36, hvor Månen begynder sit møde med stelliet ved at gå i konjunktion med den første planet i ophobningen: Venus. Alle stelliets planeter befinder sig i Tyren indtil klokken 20:45 den 3/5 maj, hvor Mars går ind i Tvillingerne. Aktiveringen af stelliet kan sige at slutte den 5/5 kl. 10:10, hvor Månen passerer den sidste planet i ophobningen: Mars, der nu står i Tvillingerne.

 

Stellium 5/5 2000


Månens passage
gennem stelliet 3/5-5/5 2000

Onsdag den 3. maj 2000
11:21 Merkur kvadrat Neptun
11:36 Måne konjunktion Venus
17:51 Måne kvadrat Neptun
18:57 Måne konjunktion Merkur
20:45 Mars går ind i Tvillingerne

Torsdag den 4. maj 2000
06:13 Måne konjunktion Sol (Nymåne)
11:05 Måne konjunktion Jupiter
15:27 Måne konjunktion Saturn
17:06 Måne kvadrat Uranus

Fredag den 5. maj 2000
08:24 Måne går ind i Tvillingerne
10:10 Måne konjunktion Mars
19:06 Måne trigon Neptun

 

Stellier i astrologien

I astrologien betyder en sammenklumpning af planeterne ofte, at horoskopet er meget målrettet og sikkert. Personer med sådanne horoskoper har ofte områder i livet, hvor de er meget skråsikre og har stor viden, mens de på andre områder i livet har store huller, simpelt hen fordi disse emner ikke interesserer dem. De er specialister. Børn, der fødes i dagene fra den 3. til den 5. maj vil derfor blive meget målrettede og effektive voksne, der generelt vil have ganske særlige evner inden for handel og økonomi (stelliet finder sted i Tyren). Da Solen er i konjunktion med Jupiter, bliver der også tale om mennesker, der har et stort overskud samt en dyb filosofisk og optimistisk holdning til tilværelsen.

På det politiske plan indikerer ophobningen en øget polarisering, der omkring - og i månederne efter - stor-konjunktionen vil kræve, at regeringer indtager en klar stilling til opståede problematikker. Under disse indflydelser nytter det ikke at snakke udenom. Befolkningerne kræver handling og klare udspil. Valg og andre større politiske beslutninger, der finder sted i månederne efter stor-konjunktionen vil derfor være præget af hårdt-mod-hårdt, ligesom eventuelle valg vil være meget polariserede og styret af stemmeskred. Der er således ud fra astrologiske betragtninger ingen grund til at frygte noget vildt usædvanligt på denne stor-konjunktion.

At forestille sig, at planeternes samlede tyngdekræfter skulle kunne påvirke Jorden i ekstrem grad, må udfra en Newtonsk betragtning siges at være for fantasifuld. Astrologisk betragtet fokuseres planeternes energier, men - som vi senere skal se - er sådanne konjunktioner langt fra så sjældne, som dommedagsprofeterne vil have os til at tro.

 

Planeter på linje
Når vi siger, at planeterne står på linje på himlen, er vi tilbøjelige til at forvente noget, der minder om illustrationen her til venstre.

At bruge betegnelsen "Planeter på linje" er ikke så lidt af en tilsnigelse i sig selv. Nedenstående grafiske billede af himlen viser, hvordan ophobningen ville se ud, hvis vi kunne gå ud og se stelliet på himlen, når planeterne står på linje den 5. maj, men det kan vi jo ikke,  fordi hele stelliet samler sig om Solen, hvorfor det kun er over horisonten om dagen, hvor Solens lys forhindrer os i at se de langt svagere lysende planeter.

Figuren nedenfor viser viser de samme planetkonstellationer som horoskopet til højre, dvs. den 5/5 2000, klokken 17:41, København. Set astronomisk, bliver udtrykket "planeterne på linje" langt mindre beskrivende og skæbnebetonede end det ser ud i horoskopet.




Horoskop for Stelliet
5/5 2000, kl. 17:41, København

Himlen den 5/5 2000, klokken 17:41, København
Da Solen er oppe, kan ovenstående ikke ses på himlen.

 

Solnedgang den 6. april 2000
Det bedste tidspunkt for rigtig observation af stor-konjunktionen/stelliet på himlen vil være i de første dage af april, kort tid efter solnedgang. Figur nedenfor viser himlen over København umiddelbart før solnedgangen den 6. april 2000. På himlen vil man til den tid kunne se konjunktionen mellem Saturn, Månen, Mars og Jupiter. Den 6. april er særlig velegnet til observation, fordi Månen her bevæger sig gennem konjunktionen.

Himlen den 6/4 2000, kort efter Solnedgang

 

Istiden kommer!

En del af "5/5/2000-hysteriet" udspringer hovedsageligt af én bog, skrevet af Richard W. Noone i 1986. Titlen er: "5/5/2000 - Ice: The Ultimate Disaster". Her forudsiger Noone, at en øget isdannelse på Jordens sydpol vil forskubbe Jordens akse, hvorfor trillioner af tons is og vand vil skylle hen over Jordens overflade. Vi skal tilbage til Noahs Ark for at finde en katastrofe af lignende dimensioner.

Noone påstår, at det er 6000 år siden, at Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn sidst befandt sig på linje, og det er et af grundargumenterne for den verdensundergang, han forudsiger.

I bogen interviewer han forskellige eksperter - bl.a. geologer, arkæologer og klimatologer - der alle understøtter hans teorier. Det er bare ærgerligt, at han ikke har husket at snakke med en en fornuftig astrolog eller astronom! Richard W. Noone har nemlig overset noget vigtigt. Faktum er, at vi slet ikke skal 6000 år tilbage i tiden for at opleve at Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn er i konjunktion. Sidste gang det skete var for blot 38 år siden (i 1962)!

Desværre er pessimistiske bøger som denne sikret store oplagstal, og Noones bog er da også udkommet som paperback i 1997. Spørgsmålet er så, hvor mange bøger, der kan sælges efter den 5/5 2000? Forvent en kraftig nedsættelse.

RICHARD W. NOONE - 5/5/2000, THE ULTIMATE DISASTER

Se flere læserreaktioner og anmeldelser på www.amazon.com.

 

Årene 1962, 1994 og 2032
Faktum er, at stor-konjunktioner slet ikke er så sjældne, som man umiddelbart skulle tro. I dette århundrede var der f.eks. den nævnte stor-konjunktion i dagene onkring den 3/2 1962. Denne konjunktion minder meget om stelliet den 5/5 2000, idet alle planeter (bortset fra de psykiske planeter) indgår i stelliet. I dagene efter den 3. februar 1962 passerer Månen stelliets planeter, startende med Mars, og sluttende med Jupiter. Hvem husker februar 1962 i dag?
Stellium 03.02.1962
Også i 1994 stod planeterne på linje. I 1994 er det Jupiter, Saturn og Pluto, der ikke deltager i selve ophobningen. I forbindelse med ophobninger er Jupiter - på grund af dens størrelse - en meget vigtig planet. Hvis man undtager Solen, udgør Jupiter nemlig hele 70% af hele vort solsystems masse. Dvs. at resten af planeterne - Jorden inklusive - skal deles om de resterende 30%. Hvem husker januar 1994 i dag?
  Stellium 10.01.1994
Efter den 5/5 2000 skal vi vente indtil juni 2032, før planeterne igen står på linje. Lige som i 1994 er Jupiter ikke med i stor-konjunktionen. Og i årene efter følger endnu flere stellier med lignende konfigurationer.
  Stellium 07.06.2032

Rigtig spændende bliver det faktisk først i år 2675 (20. marts), hvor et virkelig stort stellium optræder på himlen. Her står alle planeter - undtagen Pluto - inden for 50°. Så til den tid vil der uden tvivl igen blive talt om jordens undergang. Sikkert med det samme resultat...

Faktum er, at vi i april (og maj) får en sjælden lejlighed til at nyde et smukt fænomen på himlen. Derfor: Gak ud og betragt planeternes parade i april!


BACK 

This article was first published in
STJERNERNE (march 2000).
Republished 2000 @ www.astrology.dk

  Stellium 20.03.2675

© Copyright by Christian Borup 2000 · Download for personal use only
Electronic or other forms of publishing only by written permission from the author.
Please don't forget to mention where you got it · email

| TILBAGE | MENU | HJEM | TOP |