|
|
|
|
|
||||||||
|
|
|
|
|||||||||
![]() |
Stjernerne februar 1999 Poul Nyrup - når ord ikke er nok af Christian Borup Et astrologisk portræt. Den socialdemokratiske efterløns-reform aktiverede i 1999 et grundlæggende aspekt i Poul Nyrups fødselshoroskop. |
||||||||||
| Artikel fra Stjernerne - februar
1999. Opdateret 19.11.2002 i anledning af Poul Nyrup Rasmussens aftrædelse som partiformand for Socialdemokratiet. |
|||||||||||
| Artikel-indhold: Horoskopet... Resultaterne... Ideal-staten... Handling og Hemmelighed... Kommunikation... De fattige Ord... Opdateringer: 19.11.2002... |
En
af astrologiens indsigter er, at alle mennesker helt grundlæggende er
forskellige. Forståelse af, hvilket univers andre mennesker bærer
rundt på, giver indsigt, viden - og måske en smule visdom - om verden
omkring os.
Forståelse af et andet
menneskes horoskop giver os ofte et helt nyt billede af personen, fordi vi via
horoskopet oplever personen indefra og ikke udefra. |
||||||||||
Horoskopet |
|||||||||||
| Horoskopet | Poul
Nyrup Rasmussen blev født den 15. juni 1943, mellem kl. 02:00 og 03:00 i
Esbjerg. (Tiden 02:00 er oplyst af moderen, 03:00 af faderen) Tiden er
Kündig-korrigeret til kl. 02:53:21. |
||||||||||
Horoskopdata 15.06.1943 |
![]() |
||||||||||
Resultaterne |
|||||||||||
| "Vi vil bedømmes på dét, vi gør" | I
sin nytårstale sagde Poul Nyrup blandt andet: "De fleste af os har
det vel sådan, at vi vil bedømmes på dét, vi gør - det vi skaber i
dagligdagen, på arbejdet, for hinanden. Det gælder også i politik.
Det gælder også regeringen og jeg selv. Vi skal bedømmes på
resultaterne af den førte politik. [...] En del af det hårde arbejde
er et træffe de nødvendige beslutninger." |
||||||||||
| "Vi vil bedømmes på dét, vi gør" | Disse
udtalelser kommenterer Poul Nyrups horoskop på overraskende manér.
Især fordi netop dette horoskop indeholder et stort spring mellem den
indre/private og den ydre/offentlige realitet og personlighed. Den side
af Poul Nyrup, som vi alle sammen kender og kan se, er præget af alvor
(Stenbuk/MC), ro og fattethed (Tyr/AC), stædighed og vedholdenhed
(Venus/Løve/AC) og en vis magtbetonet kompromisløshed
(Måne/Skorpion/DC). Det er ikke blot tomme ord, når Poul Nyrup
udtaler, at vi ønsker at blive bedømt på vore resultater. |
||||||||||
| Målet helliger midlet | Det
gør han nemlig selv. Planeten Mars er i kvadrat til MC i Stenbukken,
hvilket viser hen til en handlingens mand, der er villig til at tage de
nødvendige konfrontationer og beslutninger, også selv om de kan
resultere i upopularitet og strid. Målet helliger midlet. Poul Nyrup er
villig til at gøre det nødvendige - selv om det gør ondt. Det kan se
let ud på overfladen, men rent faktisk er det svært for dette horoskop
at være upopulært - med mindre det føler, at målet retfærdiggør
det. |
||||||||||
Ideal-staten |
|||||||||||
| Menneskeforståelse | Poul
Nyrup har uden tvivl altid søgt en meget dyb forståelse af andre
mennesker. Der er en masse psykologi i dette horoskop, og evnen til at
sætte sig ind i andres situation er en evne, som Poul Nyrup uden tvivl
har haft siden barneårne (Månen). Mens dette i andre horoskoper kunne
have svækket evnen til at træffe beslutninger, har det i dette
horoskop resulteret i en skarp adskillelse af egen og andres
virkelighed. |
||||||||||
| Platons ideal-stat | I
bogen "Filosofiens Historie" skriver Hjördis Nerheim og Viggo
Rossvær følgende kommentar til Platons ideal-stat: "Politiske
modeller tager ofte deres udgangspunkt i, at enkeltindividerne forholder
sig til hinanden i konflikt og fællesskab på basis af, at de har en
fælles fundamental natur, som gerne er af egoistisk art. Dialektikken
tilbyder en helt anden model. De enkelte individer har som udgangspunkt
ikke den samme natur, men de deler et fællesskab, hver på sin
personlige måde. De er bundet sammen i kraft af en forpligtelse overfor
deres egen og andres erfaringer, forud for al beregning og valg."
Set med disse øjne er Poul Nyrup dybt præget af dialektikken, og på
sin vis tilhænger af Platons grundlæggende idé: At den perfekte stat
skal styres af filosoffer. |
||||||||||
Handling og Hemmelighed |
|||||||||||
| Politik er midlet | Med
et horoskop som dette må det være Poul Nyrups personlige livsfilosofi,
at det enkelte menneske selv kan gøre meget for at ændre og forbedre
sin situation, og at politik kun er et middel til at give andre et
redskab i hænde til at foretage sådanne ændringer. Han viser dig
døren, men du må selv åbne den. Her er det vigtigt ikke at skue
hunden på hårene. Poul Nyrup er en meget forsigtig mand i omgangen med
andre mennesker (og med presse). Han véd, at ord forpligter. At hans
bryllup med Lone Dybkjær blev holdt hemmeligt, indtil det var
overstået, er udtryk for en lignende anvendelse af den dybe
følelsesmæssige hemmelighedsfuldhed, som Månen i Skorpionen i 7. hus
(partnerskabshuset) antyder. Dette viser ikke blot, hvor vigtigt
privatlivets fred er, men forklarer også, hvor vigtigt det er for Poul
Nyrup at holde privatliv og professionelt virke adskilt. |
||||||||||
| Følsomhed og nervøsitet | Hvor
den ydre personlighed er præget af styrke, vedholdenhed og stædig
Tyre-ro, ligger der store mængder følsomhed og svingende nervøsitet
under overfladen. For overraskende nok er Poul Nyrup født i
Tvillingernes tegn, der i den populære astrologi skulle indikere en
person, der snakker hele tiden, er ukoncentreret, uroligt og nervøst
præget, og derfor har svært ved at træffe beslutninger. Men den
tydning gælder ikke her, hvor der tværtimod er tale om en person, der
via Tyre-Ascendanten er utrolig god til at styre tingene på det
praktiske og konkrete plan, men som inderst inde er ikke så lidt af en
drømmer (Tvilling/Merkur/Neptun) og politisk idealist (Venus/Pluto og
Jupiter/Neptun. Jupiter hersker over 9. hus). Og spændingsefeltet
opstår, hvor disse to sider af personligheden mødes. |
||||||||||
Kommunikation |
|||||||||||
| Indre og ydre side | Og
det bringer os til det område i horoskopet, hvor den indre/private
Tvillinge-side kolliderer med den ydre/professionelle Tyre-side:
Kommunikationen, som den er vist af Tvillingernes hersker, Merkur,
placeret i 1. hus/Ascendanten. |
||||||||||
| Forklarelses-problem | Og
netop Merkurs forbindelse til Neptun kan siges at udgøre et såkaldt
"forklarelses-problem". Merkur og Neptun er placeret i
henholdsvis første og sidste grad i deres respektive tegn, og det giver
en helt særlig vakkelvorn og udefinerlig form for kommunikation.
Problemet med Merkur/Neptun er, at den tager en masse ting for givet,
når den kommunikerer. At den glemmer at forklare de grundlæggende
præmisser, fordi den bare regner med, at modtageren allerede forstår
dem. Den glemmer, at modtageren måske ikke er indstillet på nøjagtig
den bølgelængde, der sendes på. Det er derfor især i forholdet til
meget firkantede mennesker, der tænker firkantede tanker, at alvorlige
misforståelser kan dukke op. |
||||||||||
De fattige Ord |
|||||||||||
| Dybe følelser | Det,
der er svært for Poul Nyrup, er, at udtrykke de dybe følelser på en
måde, som han synes dækker, hvad der foregår. Når Neptun danner
aspekt til Merkur er mennesket meget bevidst om sprogets fattigdom. At
de skrevne eller talte ord aldrig vil kunne være præcise og dækkende
nok. Dette giver en ambition om, at al kommunikation skal være så
dækkende og præcis som overhovedet muligt, mens man samtidig ønsker
at forklare dét, der i virkeligheden ikke lader sig udtrykke - hvorfor
forklaring af det praktiske grundlag ofte glemmes. Dette kan føre til
livslang frustration over, at man skulle have sagt noget andet, end det
man fik sagt. Og de dårlige erfaringer kan i sidste ende hæmme
kommunikationen. Jo mindre man siger, jo mindre er der at misforstå. |
||||||||||
| Undskyldninger | Poul
Nyrups tendens til at undskylde skal ses i dette lys.
Venus/Pluto-forbindelsen sikrer en særlig form for dyb, indre
selvtillid. Der er en stor personlig integritet og moral at læse i
horoskopet, og selv om hele verden er ham imod, er Poul Nyrup et
menneske, der står ved sine personlige holdninger på trods af modvind
eller endda "mod-orkan". Denne side af Poul Nyrup har vi endnu
ikke oplevet til fulde på den politiske scene, men de mennesker, der
tager del i Poul Nyrups privatliv kender uden tvivl denne del af hans
personlighed ganske godt. Denne evne kommer bedst til udtryk, når
mærkesagerne er store og globale nok (for det kræver Venus/Pluto) og
det har de ikke været - endnu! I det kommende år er Poul Nyrup oppe
mod Saturns vinde, og her vil denne side af horoskopet uden tvivl blive
brugt mere. |
||||||||||
| Leder-rollen | At
sige offentlig undskyld er derfor ikke noget problem for dette horoskop.
Poul Nyrup opfatter ikke, at det er ham selv (som person) der siger
undskyld. Der er således ikke noget ego i klemme. Merkur/Neptun ser det
som en stor styrke at indrømme fejl. Undskyldningen handler om ikke at
have levet op til de krav som lederrollen pr. definition stiller til
ham. At resultaterne ikke er blevet de lovede. For Nyrup er en
undskyldning det samme som et sige, at jeg har lært noget, og jeg
beklager, at jeg ikke havde visdom og intuition nok til at vide det
før. Jeg er blevet klogere, og fejlen vil ikke ske igen. Måske er der
fra presses side lagt alt for lidt vægt på, at vi her har en
statsmand, der anerkender en reprimande, og tager sin del af skylden
uden at blinke. Dette kræver en særlig form for indadvendt styrke
(mange planeterne under horisonten). |
||||||||||
| Den bedste reform | Som
Poul Nyrup selv sagde i sin nytårstale 1998/99 om efterlønnen:
"Kritikken har været hård. Den har været ubehagelig - men jeg
har lært af den. Først og fremmest har jeg lært, at selv den bedste
reform ikke er god nok, hvis den er dårligt forklaret." En god
forklaring kræver, at man også siger det, som man tror, de andre
allerede véd i forvejen. At bruge tid på også at sige dét, der for
én selv virker så indlysende og soleklart. Selv om det er kedeligt. En
forklaring bør have afklaring som mål. Også selv om aspektet er en
Merkur/Neptun-trigon!.
Christian Borup |
||||||||||
| This
article was first published in STJERNERNE (February 1999). Republished 2002 @ www.astrology.dk |
|||||||||||
| Opdatering: | |||||||||||
| 19.11.2002: | Poul
Nyrup Rasmussen går i dag som formand for Socialdemokratiet I 2002 er Poul Nyrups progressive MC i kvadrat til Saturn, og hans radix-MC ligger i Stenbukken. Og netop nu er transit-Neptun i kvadrat til Poul Nyrups Ascendant for sidste gang. Aspektet har været aktivt i perioderne marts-juli 2001, januar-februar 2002 og august-december 2002. Aspektet er derfor overstået og viser, at der er tale om en endelig og irreversibel beslutning. Radix-Neptun er placeret i 6. hus, hvorfor vi kan forvente at opleve Poul Nyrup som menigt medlem af den Socialdemokratiske gruppe i de kommende år. En rolle, som passer ham perfekt i øjeblikket. Her i slutningen af 2002 begynder progressive Merkurs trigon til radix-MC så småt at virke. Horoskopet har brug for en mere tilbagetrukken stilling i de kommende år. Det næste ordinære Folketingsvalg finder sted i 2005, hvor transit-Pluto er i opposition til Poul Nyrups Sol. Det er således meget sandsynligt at Poul Nyrup vælger ikke at stille op for Socialdemokratiet til den tid. Der er alle tegn på, at en helt ny karrierestart på dette tidspunkt. Bankvæsen og nationaløkonomi er sandsynlige muligheder. Det er med dette horoskop usandsynligt, at Poul Nyrup vælger et egentligt otium, selv om dette aspekt også kunne henvise til en tilbagetrækning fra det offentlige liv til fordel for en mere stille livsførelse. Christian
Borup |
||||||||||
| ©
Copyright by Christian Borup 1999, 2002 · Download for personal use only Electronic or other forms of publishing only by written permission from the author. Please don't forget to mention where you got it · email |
|||||||||||
| RETUR | MENU | HOME | TOP | |||||||||||
|
|||||||||||